Metropolitan

Alle forstader er fulde af drømme

og jeg er bare en smule
for lille til Dragør, til Køge
til Holte

Når Kathrines krop er lidt for virkelig
drømmer jeg om Stillehavsøerne

eller et andet
og mere eksotisk sted
hvor jeg i polarsolens røde vellugt

kan drikke metropolitans
og mine venner gennem byen

Angst

Vejret er en sommerkjole
jeg møder
en tidlig morgen
og ikke kan finde ud af
O palmer! diamant!
Jeg er forsvundet i et møde
med dine læbers fordi
og denne urolige vind
der som et sår
går gennem den tunge luft og havet
Du siger: Vi kan bare mødes
igen og igen og
slide tiden ihjel med hinanden
Men vi er jo ikke Frankrig
og det er også alt
alt for sent
til denne overskyede himmel
og vi er slet ikke Frankrig

Antik

Dine hjørnetænder lyner i solen
i dit rødbrune hår
hvor min højre hånd er faret vild

og hvorfor fanden skal vi altid
gå og bilde os ind
at den hvide marmor er hellig?

Du er et dyr og to køn
er faldet til ro i din krop

rør blidt dit lår
det andet lår og venstre ben

L

Hendes tømte kjole er et mirakel
jeg kun tør drømme om.

Hun har en kæreste i New York
og hva’ så? Jeg sover i hjertet
af København og har ingen

undskyldninger for stjernerne i mine øjne.

Det er fredag og tid til mirakler.