Kunstneren. Mit øjes lys, min hjernes kys!

Her til morgen fandt jeg bag den sidste sandbakke et lille kar fyldt med flager af hud. Jeg skrev det i min notesbog, eller, jeg noterede det. Og gik videre bort, ud i havet. Derfra lod jeg solen stå op, og tillagde min nationale identitet en langt større værdi end jeg nogensinde før havde gjort. Mit sprogs grænser skal være min stats grænser.

Et par dage senere flød det over med gloser jeg ikke forstod i udkanten af mit højre og væsentligste øre. Krokodillen Amadeus tilføjede ikke situationen større alvor, men bed sig fast i bøgetræets smukke blæst, de gyldne blades fald og dette efterår af vemod. Dine kunders største lyst.